ALT MAKT TE DI ORBLINE

Graffiti på Christianshavn. Paneldiskussion med borgmestrene Søren Pind og Per Bregengaard afsluttede temauge om graffiti for de store klasser på Christianshavns Skole.

Graffitien har alt for længe hærget Christianshavn. I foråret lancerede så bygge- og teknikborgmester Søren Pind Stop Graffiti Kampagnen, og for første gang kan havnens beboere nære et realistisk håb om, at problemet kan løses. Kommunens folk kører alle hverdage rundt på Christianshavn og fjerner tags og pieces. Og Christianshavn er virkelig blevet en pænere bydel, gamle smukke bygninger har takket været graffiti patruljens indsats genvundet fordums skønhed.

Indsatsen har været fulgt op af en holdningsbearbejdning af skoleeleverne i kommunen. I september afholdt Christianshavns Skole en temauge om graffiti for de store klasser. Kommunen havde stillet en konsulent til rådighed plus allehånde undervisningsmaterialer i firefarvetryk. Og at bygge- og teknikborgmesteren virkelig mener det alvorligt, og sætter handling bag ordene, demonstreredes på temaugens sidste dag, hvor han selv stillede op til en konfrontation med elverne. Med sig havde han uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard og graffitikonsulenten Lennart Faust.

Paneldebat
Eleverne havde på dagen udsmykket drengenes gymnastiksal med billeder de selv havde malet. En fotogruppe havde dokumenteret lovlig og ulovlig graffiti på Christianshavn og havde interviewet christianshavnere om problemet. Desuden havde eleverne lavet video, spørgeundersøgelser, informationsmateriale og to hiphop grupper indledte diskussionen med nogle små raps med tydelig adresse til de to borgmestre. Og eleverne havde forstået signalerne. Ingen af de børn jeg talte med denne formiddag havde problemer med at skelne mellem lovlig og ulovlig graffiti. Og fra panelet med de to borgmestre og konsulenten kom der enslydende meldinger: Graffiti er grim og rædselsfuld, udøverne bør straffes hårdt og konsekvent. Konsulenten tilføjede, at graffiti udsprang fra en subkultur i USA, hvor det handler om at slås og rotte sig sammen i bander.
Olivia fra 7.v indledte debatten ved at spørge panelet, om man ikke hellere skulle bruge pengene til bekæmpelse af graffiti til nogle bedre skoler. De to borgmestre svarede med en sværm af tal, inden de opdagede, at tilhørerne ikke var en flok idiotiske voksne, der lod sig spise af med kedelige tal, men sunde reflekterende elever, som forventede en ordentlig forklaring. Måske var eleverne blevet provokeret af Stop Graffiti Kampagnens glitrende undervisningsmateriale, når de til daglig sidder bøjet over skolebøger lappet sammen med klisterbånd. I en hvilken som helst forstadskommune var sådanne bøger blevet kasseret for flere generationer siden.

Graffiti er kriminelt
En elev spurgte panelet om hvad straffen var for at udøve graffiti. Søren Pind svarede, at var man over femten blev man straffet hårdt og konsekvent. Skoleinspektør Birgit Hansen supplerede at greb skolen nogen i at udøve graffiti, blev de selv sat til at fjerne det igen. Konsulenten Lennart Faust opfordrede eleverne til at tale med de af deres kammerater, der udøvede graffiti. Han advarede samtidig om voldsspiralen, hvis man satte hårdt mod hårdt. Man risikerer, at graffitimalerne medbringer baseball køller og måske endda pistoler. Men det fremgik med al tydelighed, at maler man graffiti, så befinder man sig, ifølge panelet, allerede langt ude på den kriminelle glidebane. En af skolens hiphopgrupper, der optrådte umiddelbart før debatten, havde lavet et lille rap, "Hotdog i ilden", som lød: "Kender du graffiti / Ved du hvad det er/ Hvis ikke, så se at få det lært." Sangen blev fremført af en ung skoleelev, der i hvert fald bekræftede alle mine fordomme om hvordan en hiphopper og graffitimaler ser ud. Spørgsmålet er hvad vi skal stille op med denne lyst hos de unge til at udtrykke sig med graffiti. Skal vi helt forbyde graffiti, og dermed kriminalisere en gruppe af unge ved at sætte hårdt mod hårdt, som politikerne foreslår, eller skal vi imødekomme de unges ønsker og skabe nogle rum og nogle muligheder for at de kan udtrykke sig, som de selv ønsker det?

Der er næppe nogen tvivl om, at fortsætter man med at kriminalisere de unge graffitimalere, og fortsætter man med at sænke tolerancen, så vil flere falde fra og holde op med at lave graffiti, men samtidig er der en fare for, at man skaber en hård kerne af kriminelle, som det vil blive endnu vanskeligere at få tilbage på ret kurs igen. Måske er det i virkeligheden politikernes sætten hårdt mod hårdt, der er den vigtigste forudsætning for udviklingen af den amerikanske bandekultur? Skaber man på den anden side nogle muligheder for de unge til at udtrykke sig lovligt med graffiti, så har man et vist mål af kontrol med graffitien, samtidig med at man har imødekommet de unges egne ønsker.

Hvad der ikke fremgik af paneldebatten var, at Søren Pinds afdeling sideløbende med Stop Graffiti Kampagnen har lukket de lovlige graffitimure, således at de unge graffitimalere nu kun har meget få steder, hvor de kan udfolde deres lyst til at male lovligt.

Graffiti og det offentlige rum
Måske er det fordi vi tilbyder de unge en farveløs verden, at de unge griber til spraydåsen. Er reklamebranchens permanente tilklistring af det offentlige rum væsensforskellig fra graffitimalernes? Hvad med biltrafikken? Bliver Christianshavns smukke bygninger ikke skæmmet af den generelle trafiktilvækst i København? Hvad med Københavns Kommunes egne byggeprojekter, når man ser bort fra prestigeprojekter som operahuse og lignende? Trekantens vuggestue og børnehave har i mere end tyve år haft til huse i et midlertidigt pavillonbyggeri.

En pige fra skolen udtrykte det så smukt, da hun spurgte, hvorfor politikere bygger så mange broer og ikke bruger lidt flere penge på børnene. For sandheden er jo, at børnenes rum bliver mere og mere indskrænket: politikerne taler ikke gerne om det faktum, at de propper flere og flere børn i vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidshjem og ungdomsklubber, men gerne om de store forkromede byggeprojekter som Ørestaden, havnen, Holmen og broen.

Graffiti Patruljen, der fjerner uønsket graffiti fra husmure på Christianshavn, er et rigtig godt initiativ fra bygge- og teknikborgmester Søren Pind. Men de sociale implikationer af hans graffiti kampagne kan godt vække betænkeligheder. Måske nogle af børnenes forslag om at bruge pengene fra den oplysende del af kampagnen, hvor det først og fremmest handler om at banke børnene på plads, var bedre givet ud til en generel sikring af børnenes elementære vilkår. Tænk engang, hvis børnene i skolen i stedet for hele tiden at blive banket på plads af værdiløse oplysningskampagner om Ecstacy, hash, rygning, graffiti, alkohol etc. lærte at læse, skrive og regne, så de kunne blive frie demokratiske individer, der selv kunne tage stilling til deres hverdag, og selv have indflydelse på den? Eller måske ønsker politikerne en udvikling som i England, hvor indenrigsminister Jack Straw med uhyggelig konsekvens vil den britiske børne- og ungdomskriminalitet til livs, og er begyndt at bygge flere børnefængsler - fængselsvæsnet er i øvrigt en af de hastigst voksende institutioner inden for det sociale område i England, et indlysende tegn på at større grupper af unge bliver marginaliseret, opgivet af samfundet og kørt ud på et socialt sidespor..

Ekkoet af pigens stemme, hende der spurgte til broerne, rungede endnu i mit hoved, da jeg gik fra mødet. Jeg huskede ikke længere politikernes svar, men gik derfra overbevist om, at det var eleverne og ikke politikerne, der havde fat i den lange ende. -JFH-