Lolland-Falsters Folketidende, 9. december 1995

Den ældre konditor blev de unges idol

Af K. E. Watz
 

Jens Frimann Hansen: Albert Dams forfatterskab, Silkeborg Biblioteks Forlag.
 
 
ALBERT DAMS forfatterbane er en af de mærkeligste i dansk litteratur.  Da han døde i 1972, 92 år efterlod han sig et forfatterskab, der strakte sig over godt 65 år. Hans bøger udkom med lange mellemrum, for det meste af livet måtte han føre en vedholdende kamp for at få dem udgivet. Det betød, at han var tvunget til at ernære sig på anden måde. I en snes år var han indehaver af et konditori i Kjellerup i Jylland, bagte kager med venstre hånd og skrev stor litteratur med højre. De lange pauser mellem bogudgivelserne gjorde
også, at han stort set forblev ukendt som forfatter i hvert fald indtil han som 82-årig for alvor slog igennem med bogen "Syv skilderier" 1962. De mange og lange pauser har gjort det vanskeligt at finde ind i Albert Dams forfatterskab, at få øje på dets sammenhæng og indkredse dets hovedtemaer. Det er det, Jens Frimann Hansen forsøger med sin bog om den jyske digters liv og forfatterskab.

I en ikke særlig videnskabelig tynget fremstilling krydslæser Frimann Hansen Albert Dams produktion og slår ned på fællestemaer. Han finder for eksempel forudsætningerne for Dams sene litterære gennembrud allerede i novellen "Tider går" fra 1918. Den er ifølge Frimann Hansen en af de første danske modernistiske tekster. I den pågældende novelle udtrykte Albert  Dam for første gang sin verdensanskuelse: at virkeligheden på en gang er underlagt forandringen og består i en tidløshed.

Albert Dam debuterede i 1906 med romanen "Mellem de to søer" og selv om han i 1934 udgav den meget bemærkelsesværdige roman "Så kom det nye brødkorn" og i 1956 den mesterlige fortællingkreds "Morfars by", varede det endnu længere med gennembruddet.  Det skyldtes sandsynligvis, at han var forud for sin tid. Først i 60'erne blev tiden moden til ham. Dengang fik redaktørerne af Gyldendals litterære tidsskrift Vindrosen, Klaus Rifbjerg og Villy Sørensen øje på hans tekster og trykte nogle af dem. De unge modernister tog Dam til sig som forbillede, og efterfølgende blev den aldrende forfatter genstand for en næsten kultisk dyrkelse. I sine sidste leveår nåede han virkeligt at smage berømmelsen. Han blev hædret med en række priser og udnævnt til æresborger i Silkeborg,

 Jens Frimann Hansens læsning af Albert Dams produktion er grundig og interessevækkende, ikke mindst fordi han hele tiden har fat i alle de tematiske sammenhænge. Bogen er til dato det eneste studie i Albert Dams samlede forfatterskab, og Frimann Hansens fremstilling animerer i høj grad til, at man ikke at nøjes med at læse Albert Dams produktion stykkevis og delt.  Og hvis man vil anfægte forfatteren Vagn Lundbyes trompetskrald i bogens forord om Albert Dam som den måske betydeligste danske digter i det tyvende århundrede, bør man ikke gøre det, før man har læst Frimann Hansens bog.