Halfdan på Kronborg

Af Jens Frimann Hansen, Helsingør Dagblad, 15. december 2007

Et blik rundt i juleboghandlen afslører med al tydelighed, at vores lokale folkehelt, digteren Halfdan Rasmussen, er usædvanlig godt repræsenteret på boghylderne. Man kan få hans julekalender, hans ABC og for nylig udkom Johannes Møllehaves og Torben Brostrøms fyldige udvalg af hans digte. Digteren Halfdan Rasmussen boede et halvt hundrede år i Saunte og han viste gennem et langt forfatterskab, at han kunne mere end sin ABC. Møllehaves og Brostrøms udvalg er en god læsestart. Her er det meste med; både det sjove og det triste.
Men Halfdan skrev stort set ikke om Helsingør i sit forfatterskab. Dog var det en kendt historie, at Halfdan, der rejste en del, men også led af en tilbagevendende hjemve, som ramte ham allerede når han nåede Helsingør. Tikøb er nævnt i et par tosserier, men mere for ordspillets skyld. Han skrev et tosseri om Sundbusserne, og et om Espergærde – ”Min mave er så tyk og fed/ som hele Espergærde” – hmmmm, tankevækkende. Måske er det ikke kun et ordspil der gemmer sig her.
Min personlige favorit blandt Halfdans værker er ”Og det var det”. Det er en digtsamling med illustrationer af Kai Matthiessen der skildrer Halfdans barndom på Christianshavn i fattigdom og i skyggen af det store skibsværft. Vel har man ikke nogen Kongevej på Christianshavn, men man har en Prinsessegade, hvor Christian X slog sine folder til hest og proletarbørnene råbte LORTEKONGE efter ham, hvad monarken selv omfortolkede til at være folkets hyldest til kongen. Her fylder lokalsamfundet i digtningen med stor tyngde. For nogle år siden, da Odin Teatret var i København, arrangerede jeg med en skuespiller fra Odin Teatret en vandring for 250 fritidshjemsbørn ned gennem Prinsessegade. Ikke som en egentlig protest, men som en demonstration af de håbløse trafikforhold på Havnen. Halfdan fik nys om projektet og sendte en check på 300 kr, der skulle gå til prinsessekroner og tyl til børnene. Sådan var han. Engageret, frisk og med på den værste.
Efter hans død i 2002 genudgives hans bøger stadig og nye bøger ser også dagens lys. Møllehave har udgivet en faxkorrespondance med Halfdan, en biografi har set dagens lys og der er efter hans død blevet produceret mindst en teaterforestilling om året, der tager udgangspunkt i hans værk. Kunne vi ikke her i Helsingør aflaste Hamlet en smule og i stedet rette projektørerne mod Halfdan Rasmussen? På en eller anden måde gøre ham til byens søn? Halfdan på Kronborg – hvorfor ikke?
Halfdan vil altid blive husket for sine digte. Men hans talent havde mange facetter. Han var både en fremragende fotograf og filmfotograf og flere af hans optagelser skulle være bevaret. I Hornbæk har de allerede været lidt vakse. Lokalarkivet har for nylig i samarbejde med Helsingør Aftenskole og Hornbæk bibliotek udstillet  fotos lånt af hans familie, og tillige arrangeret foredrag med Halfdans biograf Lene Bredsdorff. Men en mere overordnet koordineret indsats mellem kulturinstitutioner, skoler, biblioteker og børnehaver i Helsingør kunne være spændende. Og hvis man gjorde det til en tilbagevendende begivenhed kunne kulturværftet også komme i spil og måske skabe en interesse udefra og som ikke kun er vores egen.
Temaår er frygtelig populære. Både renæssancen og H.C. Andersen har i nyere tid været genstand for al landsens opmærksomhed. Alle kulturinstitutioner grunder længe og tænksomt over hvad man nu kan finde på for at spejle en national interesse, men små lokale projekter har det ofte med at fuse ud, forsvinde eller stå i skyggen af de store satsninger i København. Men hvorfor ikke i Helsingør skabe vores eget originale projekt med lokal forankring?
Halfdan Rasmussen kunne mere end sin ABC. Han fortjener en central placering i Helsingørs fortælling om sig selv.