Kosmopolerne Helsingør-Helsingborg

Af Poul Witting, projektleder af Kultur i Bostadsområden og Jens Frimann Hansen, leder af Helsingør Teater


H-H samarbejdet er i krise.  Hverken Helsingør eller Helsingborg engagerer sig i nævneværdig grad i nabobyen inden for områder som uddannelse, integration, handel, turisme, erhverv, byudvikling, sport eller kultur og historie. Samarbejdsprojekter der gennemføres inden for disse områder har karakter af at være tilfældige og sporadiske .  Vigtige undtagelser er arbejds- og boligformidling, som til dels er selvregulerende markeder, men hvor man også har været dygtig til at afhjælpe et behov.
De to byer er ikke jævnbyrdige, hvilket gør enhver sammenligning meningsløs. Helsingborg er tre gange så stor som Helsingør. Helsingborg har af historiske grunde et rigt kulturliv, mens Helsingør overvejende er en handelsby. Helsingborg har 150 restauranter og caféer, Helsingør har 20. Men verden er i opbrud og under forandring. Begge byer befinder sig midt i en proces. Fra at være havne- og industribyer er Helsingør og Helsingborg nu på vej ind i en ny tidsalder. Det er en gåde af de helt store, hvorfor man ikke har tænkt nabobyen ind i de to byers overordnede strategiske planlægning.
Den fælles og den parallelle historie
Helsingør og Helsingborg har en fælles historie og en parallel historie. Den fælles historie ligger primært før Roskildefreden i 1658, men ikke kun. Under 2. Verdenskrig hjalp danske og svenske antinazister danske jøder med at flygte fra nazisterne. Bybilledet i Helsingør har i de sidste år været præget af svenskere. I 2006 løftede de to byer i fællesskab kulturfestivalen Images of the Middle East. Men byerne har også en parallel historie. Både Helsingør og Helsingborg orienterer sig i høj grad mod de nærmeste storbyer, metropolerne -  København, Malmö og Göteborg – som begge byer først og fremmest står i et lillebror-forhold til. Både Helsingør og Helsingborg deltager i forskellige projekter og samarbejdsfora, hvor dagsordnen primært dikteres fra metropolis. Helsingør og Helsingborg er desuden asynkrone. Det er undtagelsen mere end reglen at agendaen i den ene by er koordineret med den anden. Kun i enkelte tilfælde formår byerne at træde ud af skyggen og vinde en regional, national eller international dagsorden. Det er uheldigt. Ikke mindst fordi de to byer sammen har potentialet til og muligheden for at markere sig internationalt.
Den anden by
Kulturlivet og historien er i denne sammenhæng særligt interessant. Begge områder er desuden vigtige elementer i oplevelsesøkonomien og eventkulturen, der kan bane vejen for vækst i andre sektorer, såsom handel og turisme. Både Helsingør og Helsingborg står særdeles stærkt både på kultur- og historiesiden. Middelalderen er frit synlig i begge byer. Desuden har begge byer hvert år flere kulturbegivenheder som kan bidrage til en stærk profilering af Helsingør-Helsingborg på turistsiden.  Virkeligheden de sidste 10 år har været at aktiviteter og events markedsføres separat og uden synkronisering med naboen. De få tværgående samarbejdsprojekter der har været (fx Images of the Middle East, Grænseløse dage, Nordiska Filmdagar,  og gadeteaterfestivalen) har enten været rig på markedsføring og fattig på indhold eller omvendt.
Interne stridigheder mellem forskellige sektioner, manglende feed-back, en ofte træg, indadvendt og ikke samarbejdsvillig kultursektor, en kaloriefattig eventkultur og kortsigtede handelsinteresser har været nogle af de største hindringer.
Kosmopol eller terminal?
Helsingør/Helsingborg har historisk set altid været kosmopoler. Alverdens sprog er blevet talt her. Men det kosmopolitiske aspekt har både udviklet og ændret sig. Mange skibe er sejlet herfra og ud i verden for at vende tilbage og fortælle os om det eksotiske fremmede. E4 og E6 forbinder vores byer med en uendelig stor verden. Eksotiske folkeslag har fundet vej hertil, har slået sig ned, blandet sig med andre og er blevet til en del af vores liv og virkelighed. Hvad er det for en fortælling vores byer genererer? Knuttpunkten, ACE-Links, HH-ferries og Scandlines-terminalen, Kongevejen, E4, E6? Hvad er det for historier, der trækker igennem her?
Både i Helsingør og Helsingborg gør vi for lidt for at forstå og opsamle vores identitet i verden. Det betyder at det vi kan se, det indlysende, det trivielle, det vi alle sammen godt ved i forvejen har en forrang over  det skjulte, det tildækkede og det dybe. Svenskere på vej over Sundet efter billig sprit og jobs og danskere på jagt efter billige boliger i Sverige er de billeder vi alle kender, men billeder der er alt for overfladiske og enøjede til at belyse hvem vi i virkeligheden er. Vi skal væk fra det grænsekontrollerede samarbejde, hvor vi bare ekspederer mennesker hurtigt videre til et andet sted. Vi skaltilbage til det kosmopolitiske I kosmopolen møder vi de andre, udveksler viden og erfaring, og lærer om hinanden.
H-H samarbejdet
Politikerne i Helsingør og Helsingborg kerer sig kun om deres egne byer, det er her de er valgt. Kunne man forestille sig at politikere på begge sider af Sundet meldte ud: Vi vil samarbejde? Vover politikerne i Helsingør og Helsingborg at tage næste skridt, at påtage sig et stort og alvorligt ansvar for de to byers fremtid? De første små skridt er taget på kulturområdet, men kultur bør også arbejdes ind i det overordnede strategiske H-H Samarbejde som en af de vigtigste bærere af udveksling og forståelse mellem Helsingør-Helsingborg.
I august 1628 søsatte man i Stockholm orlogsskibet Gustav Wasa. Det majestætiske skib nåede ikke at nedkæmpe en eneste fjende, men kæntrede på sin jomfrurejse i den stockholmske skærgård.  Så længe Helsingør og Helsingborg udtænker deres visioner hver for sig risikerer de at lide samme skæbne i Øresund.