Fremad Helsingør!


Af Jens Frimann Hansen, Helsingør Dagblad 5. Januar 2008


ReD Associates vision for Helsingør Kommune har allerede været diskuteret længe blandt politikere og i medierne. Jeg hæfter mig især ved, at Helsingør Kommune gemmer på de små fortællinger med et stort potentiale for borgere såvel som turister. For nogen tid siden ventede jeg på et fly i Zürich. Ventetiden fordrev jeg med at se den officielle turistvideo, hvor byen markedsførte sine kvaliteter. Det var ikke megaevents som U2- og Rolling Stones koncerter der var i videoens fokus. Dem har Zürich ellers nok af. Men små events, musik og teater, liv i gaderne. Zürich sendte signaler om et sted det var rart at være i de små sammenhænge. Små oplevelser, åndehuller i byen, glade mennesker.
For første gang i en årrække har mængden af læserbreve imod Kulturværftet været faldende. 70% er stadig imod, siger nogen, og Kulturværftet hives da også frem i lyset, hver gang der skal skæres i de kommunale budgetter og især når børneinstitutioner må lukke. Kun få ser Kulturværftet som en investering og som en helt nødvendig udvikling, hvis Helsingør skal have et tidssvarende kulturliv. Vi er i hvert fald 20-30 år bagefter byer som vi normalt sammenligner os med, når det gælder kulturelle faciliteter og tåler i dag ikke engang sammenligning med Helsinge, Frederiksværk og Hørsholm. Droppede vi Kulturværftet ville det sende Helsingør ned på et niveau der lå under kulturpolitikken i det tidligere DDR. Kulturværftet vil sætte Helsingør i stand til at matche Helsingborg og dermed udvikle store muligheder for samarbejdsprojekter over Sundet. Kort sagt: med Kulturværftet får vi mulighed for at skabe en ny mening og et nyt indhold til byen, som udmærket lader sig linke til fx Hamlet Sommer og kan blive en så god investering at pengene hurtigt får tjent sig hjem.
2007 var et farvel til Baltic Sail. Et på mange måder sundt og godt projekt med en solid folkelig forankring, hvilket også har været Baltic Sails akilleshæl. Man kan altid diskutere om det skal være det folkelige eller det kunstneriske der skal være vejviser for hvad vej en by skal gå, men projekter der er rent folkelige uden en kunstnerisk åre at trække på har det med at være meget dyre. For hver krone Helsingør Kommune har bidraget med til Baltic Sail i 2007 har den måttet betale 25 øre ekstra. Til sammenligning har hver krone Helsingør Kommune har investeret i gadeteaterfestivalen  i 2007 givet pengene 28 gange igen. Der venter i den sammenhæng en spændende diskussion forude om Helsingør Kommune vil satse på det folkelige og det populære eller det mere kunstneriske. Mange, som sikkert også tæller mange af modstanderne mod Kulturværftet, vil nok forlange det første. Små hurtige oplevelser som alle kan forstå og være med til, men også  en form som en stor del af befolkningen ikke gider, fordi de har svært ved at se sig selv med en rød pølse i den ene hånd og en fadbamse i den anden. Eller skal man satse på det kunstneriske som kan generere eksterne investeringer i Helsingør og som måske kan vække et slumrende segment som er vant til at hente deres oplevelser i København? Politikerne har udvist et stort mod, da de tog det første skridt og satsede på Kulturværftet, men har de også modet til at tage det næste?
Når Helsingør Kommune i sin integrationspolitik vælger at satse på mangfoldigheden som en styrke rammer man på mange måder tonen i ReD Associates vision for Helsingør. Jeg tror det er et klogt valg. De store overordnede strategier og paraplyorganisationerne der forvalter dem har det for tiden mere end svært.  Udvikling Nord synes mere at sprede end at samle kommunen. 2007 blev året hvor Espergærde Centret havde rekordomsætning og trak sig fra samarbejdet, fordi man mente centres interesser ikke blev varetaget der.  Noget lignende beskylder de små idrætsforeninger Elite 3000 for. Her har man satset på de populære sportsgrene håndbold og fodbold samtidig med at Helsingør-holdene er raslet ned gennem rækkerne. Der er uendelig langt fra de københavnske og jyske klubbers tocifrede millionbudgetter til Helsingør.
I de kommende år skal vi med visionen i den ene hånd og Kulturværftet i den anden træffe flere afgørende valg for hvordan Helsingør Kommune skal hænge sammen i fremtiden. Der har været en tendens til at de højst gokkende høns i hønsegården har haft teten, hvilket har stået i vejen for udviklingen ikke bare af Helsingør, men af hele Nordsjælland. Men værst af alt har det lagt låg på potentialet, så pseudoprojekter , indholdsløshed og varmluftsballoner har blokeret for de meget store og reelle muligheder Helsingør har for at manifestere sig som en kosmopolitisk by. Vi skal opsøge mulighederne og turde investere i dem.  Vi må ikke glemme, at den høne der gokker højst sjældent er den der lægger det største æg.