Hamlet som turist
af Jens Frimann Hansen, Helsingør Dagblad, 29/9-2007

Et øget samarbejde mellem kulturinstitutioner og turisterhvervet er ikke bare den bedste og den billigste løsning, men også helt afgørende for Helsingørs videre kulturelle udvikling i Europa

"Hamlet, han skulle have revet slottet ned i stedet for at udstøde så mange ak." -  skrev den franske forfatter Ferdinand Celine om Hamlet i romanen "Nord", på rejse gennem et sønderbombet Tyskland lige efter krigen.   Celines ønske blev til en slags virkelighed, da Lars Noréns "Hamlet" blev opført i en klosterruin på Gotland i sommers, nogle måneder inden vi oplevede den her på Kronborg i Helsingør.

I klosterruinen Roma på Gotland har man spillet Shakespeare siden 1989. Faktisk er det Sveriges største Shakespearefestival. Hver sommer udvælger Romateatern et værk af Shakespeare og sætter det op som en udendørs forestilling. 20.000 mennesker ser hvert år i den gotlandske højsommer forestillingen. Publikumssammensætningen er interessant.  Ca. 20% er turister. Lidt over 20% kommer fra Stockholm og andre 20% er gotlændinge . De sidste er tilrejsende svenskere. Altså et sammensat publikum.   Jeg kender ikke de præcise tal for Hamlet Sommer, men mit boldøje fortæller mig at publikumssammensætningen ligner Romateaterns. Men hvad man bør hæfte sig ved er, at man både på Gotland og i Helsingør har at gøre med en kulturaktivitet i provinsen, der kan trække både turister og folk fra hovedstaden. Det vidner om både kvalitet og et kommercielt potentiale. Hertil kan man så lægge, at København i de sidste 10 år har haft det mere end almindeligt svært med det internationale teater, hvilket Lars Norén og Ulrika Josephsson selv fik at mærke, da de lagde billet ind på Betty Nansen Teatret, men trak sig igen efter de havde fået jobbet. Bortset fra nogle få gæstespil på Det kongelige Teater og KITs metropolisprojekt  er Hamlet Sommer en af de få, modige, formidlere af internationale gæstespil af høj klasse. Man havde Norén, en af vor tids største dramatikere, man havde verdens mest kendte dramatiske værk, "Hamlet", og man havde stedet, Kronborg.   Men kom der flere turister til Helsingør af den grund? Næppe.

På Gotland har Romateatern og Destination Gotland , der er en bookningsportal hvor man kan booke rejser  og kulturoplevelser, haft et længerevarende samarbejde om markedsføring af Romateaterns forestillinger.   Destination Gotland tager sig af markedsføringen og Romateatern af indholdet, aktiviteterne. "Bredden i udbuddet af aktiviteter styrker motivet for vore gæster til at rejse til Gotland", har Destination Gotlands markedschef Per-Erling Evensen udtalt. "Samarbejdet handler ikke om ren sponsering, uden snarere om et aktivt samarbejde, hvor begge partnere er vindere, eftersom vi bidrager til hinandens virksomhed."

Men hvordan er det lige i Helsingør?
Tja, i Helsingør har vi ikke den samme type af samarbejde mellem kulturinstitutioner og turistorganisationen Udvikling Nord. På Gotland kan man købe billet til Romateatern, booke sin færgebillet og sit hotel på nettet og så ellers af sted til Gotland. Der findes masser af eksempler på denne type samarbejder i Europa, hvor turisme, kultur og også handelsliv og andre sektorer skaber en synergieffekt, der gavner hele lokalsamfundet. Oplevelsesøkonomi kalder man det. Men altså ikke i Helsingør. Noréns Hamlet Indledtes af en elskovsscene og en buket røde roser der faldt ned fra himlen. Ikke noget dårligt billede på det potentiale vi har i Helsingør. Men præcis som i dramaet kommer konger, fædre og spøgelser på tværs og forpurrer de elskendes bryllup.

Succesen for Gotland og andre byer i Europa, hvor man samarbejder mellem kultur- og turistorganisationer, er betinget af en klar afgrænsning af arbejdsfordelingen. Kulturinstitutionerne har det fulde ansvar for aktiviteterne, hvilket har den fordel, at de i vid udstrækning kan medfinansieres af ikke-kommunale bidragsydere. Til gengæld tager turistorganisationerne sig af markedsføringen og de teknologier, der er med til at udbrede kendskabet til aktiviteten. Her bør man virkelig spidse ørerne i Helsingør. Helsingør er fanget i mellem at være en relativt lille kommune, med en deraf følgende slunken kommunekasse, og at være en af Danmarks kendteste byer i udlandet. Det giver nogle exceptionelle muligheder for både regional, statslig og international medfinansiering af projekter, som langt overgår byens reelle størrelse.  Men forudsætningen for støtten er næsten altid at aktiviteten skal være baseret på et kunstnerisk indhold.

I sidste ende er samarbejdet mellem Udvikling Nord og kulturinstitutionerne, eller manglen på samme, med til at brande byen og gøre den attraktiv -eller det modsatte - for både turister og borgere. I Helsingør er billedet diffust. Både Udvikling Nord og kulturinstitutionerne kæmper om de samme alt for små midler i kommunen til aktiviteter. Politisk har man aldrig formuleret hvad man vil med sine aktivitetsmidler. Det betyder, at alle får for lidt og at alt bliver for dårligt markedsført. Og det værste er, at det giver et stærkt mudret billede ude i verden af Helsingør som kosmopol, selvom byen har et både stærkt, sundt og godt kulturliv. Eller i hvert fald potentialet. Den fornuftige målsætning må være, at aktiviteterne er kulturinstitutionernes anliggende og markedsføringen er turistorganisationens kompetence. Samarbejdet mellem de to er helt afgørende. Ellers kan borgerne med fuld ret mene, at de får for lidt for skattepengene.

Det kunne være godt, hvis man politisk meldte ud hvad man ville med sine aktiviteter i Helsingør. Men det ville også være flot, hvis kulturinstitutioner og Udvikling Nord viste sig som de stærke lokomotiver og formulerede et fælles opdrag for et samarbejde med en klar arbejdsdeling. "At være eller ikke være…". Som i Noréns "Hamlet" skal vi sige det i kor:   kulturinstitutioner, forretninger, hoteller, erhvervsliv, turistorganisationer og gerne med et ekko fra Helsingborg -ALLE  - for at vise hvor stærk en kosmopol Helsingør i virkeligheden er.

Billedtekst:

Russiske Licedei opfører "Catastrophe" i Gdansk, 2006. Mange steder i Polen har man et veludviklet samarbejde mellem kultur, handel, turisme og wellness. I Poznan kan man booke sin rejse og hotel på nettet og få rabat på billetter til koncerter og teater.   Hvis man køber et turistkort til 20 euro får man gratis adgang til museer, rabat på tennis og golf, rabat på sin hotelbookning og gratis adgang med offentlig transport m.m. Hvorfor ikke i Helsingør/Helsingborg?