Riksteatern kommer til Helsingør

Af Jens Frimann Hansen, teaterleder i Helsingør. Trykt i Helsingør Dagblad, 3/8-03

 

Lars Norén er Sveriges kendteste og mest spillede dramatiker siden August Strindberg. På tirsdag vises hans nyeste stykke – Kyla - i originalopsætningen i Helsingør. En barsk og chokerende forestilling om nynazistiske unge.

 

Allerede i toget på vej fra Stockholms centrum og ud til forstaden Hallunda hvor det svenske Riksteatern har sine bygninger er det ikke svært at se hvor Lars Norén kan have fået inspirationen til sit nyeste stykke Kyla fra. Hallunda er sidste station før endestationen og et vedhæng til Stockholm. Beton er det foretrukne bygningsmateriale. Riksteaterns hovedsæde rager noget op og kan ses fra stationen. Jeg går der over via et snørklet stisystem, forbi et indkøbscenter, en tyrkisk grønthandel og en bodega. Efter små hundrede meter deler stien sig i to. Ved en bænk har nogen brændt en skraldespand af og smadret øl- og sprutflasker midt ude på stien. Hvis Lars Norén, der er kunstnerisk leder af Riks Drama, en underafdeling af Riksteatern, går samme vej til arbejde har han her set rigeligt med stof til de sidste års mange teaterstykker der alle har kredset om de udstødte, om trøstesløsheden og om nynazismen. Ved indgangen til Riksteatern hænger en stærkt solbleget Kylaplakat. Den fortæller at forestillingen allerede har turneret et stykke tid og at den stadig er aktuel. Det sidste bekræftes jeg i da jeg kommer ind i bygningen. En europapalle fyldt med teater-dåseøl og flere stabler af de hvide plastikhavestole man også kan købe her hjemme i Jysk Sengetøjslager fortæller med al tydelighed at Riksteatern har prøver på ”Kyla”. ”Vi har indtil nu spillet ”Kyla” fyrre gange og til efteråret har vi tyve forestillinger mere”, fortæller den ene af skuespillerne Björn Bengtsson.

 

”Kyla” (udtales sjyla) har været en af Riksteaterns og Lars Noréns største succeser når det gælder om at få tag i et ungt publikum. Jeg så forestillingen første gang sammen med Helsingør Teaters bestyrelsesformand Ole Honoré i Kristianssand i marts måned. Vi var begge enige om, at vi var blevet næsten fysisk rystet over hvad vi havde set. Teatret var fyldt med gymnasieelever. De skramlede med slikposer, bøvsede og råbte inden forestillingen startede, som sådan nogen nu engang gør når de er tvunget i teatret af en velmenende drama- eller dansklærer. Men da ”Kyla” startede og havde spillet i bare 10 sekunder blev der helt stille blandt publikum. Og stilheden holdt sig til forestillingen sluttede og til et stykke tid derefter. Vi hastede videre, vi skulle nå en færge, men vi var i bilen på vej hjem enige om at gøre alt hvad der stod i vores magt for at skaffe forestillingen til Helsingør. Det er nu lykkedes, ikke mindst takket været at der også hos Riksteatern har været en vilje og en lyst til at vise ”Kyla” udenfor Sveriges grænser.

 

Kyla” handler om gruppevold, undertrykkelse og modsætninger. Stykket skildrer nogle korte timer en almindelig sommeraften i Sverige. Tre unge mænd driver planløst omkring efter sidste skoledag, lettere berusede, frustrerede og fyldt med foragt mod alt og alle. Deres nynazistiske tilbøjeligheder gør sig gældende, da de møder en fjerde dreng med udenlandsk baggrund. Snart befinder de sig i en hurtig snurrende spiral af vold og foragt, og de opildner og hetzer hinanden til at manipulere, chikanere og nedbryde drengen. Skuespillerne er nærmest uhyggeligt overbevisende i deres roller, man kan næsten blive helt bange for dem. Et væsentligt element i skuespillernes arbejde har været arbejdet med improvisation og viderebygningen på Lars Noréns tekst. ”Lars’ tekst har været en slags skelet som vi selv skulle fylde ud”, fortæller Kristofer Fransson, der spiller ofret i stykket.  Og videreudviklingen af stykket er også fortsat efter premieren. ”Vi har været meget frie i arbejdet med teksten. Små sager ganske vist, men gradvist er ”Kyla” blevet mere voldsom både mentalt og fysisk”, udtaler Björn Bengtsson. Han spiller den intelligente Keith, og er i forestillingen arkitekten bag de tre’s uhyggelige voldsmønster.

 

Det skal ikke være nogen hemmelighed at det er en stor glæde for Helsingør Teater at kunne præsentere ”Kyla” i originalversionen, og altså på svensk. Ganske vist går noget af teksten givet tabt for en danskers ører, men på den anden side ligger der så meget af forestillingens tyngde i Lars Noréns direkte arbejde med de svenske skuespillere, at man i en dansk produktion givet ville miste endnu mere. ”Der sker hele tiden nye ting med teksten”, fortæller skuespiller Ulf Rönnerstrand. ”Men Lars har hele tiden været med og fulgt det op.” Jeg har for min del set en hel del danske opsætninger af Lars Norén og af andre, hvor en ellers udmærket tekst bliver spillet i stykker, fordi skuespillerne og/eller instruktøren ikke altid forstår hvor forfatteren eller de selv vil hen. Sagt på en lidt anden måde kan man sige, at det kan godt være at man mister nogle af ordene og sætningerne i stykket fordi det er på svensk, men måden ordene bliver sagt eller råbt på og den gestik og de udtryk der ledsager det talte sprog, er ofte lige så vigtige som ordene selv, og især i en forestilling som ”Kyla”. Derfor er originalopsætningen af ”Kyla” en enestående chance til at se og opleve hvordan en af verdens mest spillede og anerkendte dramatikere selv arbejder med sit værk.

 

Helsingør er den danske by der ligger tættest på Sverige, og i det halve år jeg har opholdt mig i byen har jeg ofte hørt, at i København og Malmö taler man om samarbejdet over Øresund, i Helsingør og Hälsingborg gør man noget ved det. Gæstespillet med Riksteatern og ”Kyla” kan sagtens ses i denne sammenhæng. Om der så også i fremtiden bliver mulighed for denne type af gæstespil med Riksteatern, med Lars Norén eller andre svenske dramatikere afhænger helt og holdent af om man i Helsingør ønsker at have en profil som en slags kulturambassadør for Sverige. Det skal imidlertid ikke være nogen hemmelighed at stærke kræfter i Riksteatern og Helsingør Teater synes at idéen på forhånd er så god, at der allerede nu arbejdes med et nyt gæstespil til efteråret 2004. Men om det nogensinde bliver til noget afhænger i mindre grad af Riksteaterns og Helsingør Teaters fælles bestræbelser, men i højere grad af hvor mange der mener det med kultursamarbejdet alvorligt. Helt præcist afhænger det af hvor mange der tirsdag den 9. september rent faktisk finder ud til Borupgårdteatret i Snekkersten og køber billet til aftenens forestilling.

 

Riksteatern ”Kyla” af Lars Norén spiller på Borupgårdteatret, Smakkevej 2 i Snekkersten, tirsdag den 9. september 2003 kl. 20.00. Billetter kan købes i Helsingør Billetcenter, tlf. 49200811 man – fre 9-16, lør 10-13.

 

Jens Frimann Hansen, leder af Helsingør Teater

 

 

Lars Norén

Lars Norén er Sveriges kendteste dramatiker siden August Strindberg. Han er født i 1944, opvokset på et hotel i Sydsverige, debuterede som digter i de tidligste tressere og fik udgivet sit første drama da han var 29. Efter at have haft familien som sit primære fokusområde i en lang række dramaer opsøgte Lars Norén i ”Personkreds 3:1” (1998) de socialt udstødte og skæve eksistenser. ”Personkreds 3:1” var første del af trilogien Klassernes Død og blev en af halvfemsernes mest omtalte opsætninger og indledningen til en serie af Lars Noréns samfundskritiske dramaer. Allerede året efter fortsatte Lars Norén ad dette spor. I dramaet ”Syv Tre” undersøgte han den kriminelle underverden på scenen, vel at mærke ved at sætte stykket op sammen med tre indsatte i et svensk fængsel. Stykket indeholdt dokumentariske sekvenser fra de indsattes liv i og udenfor fængslet og de indsatte medvirkede selv i stykket hvor de bl.a. gav udtryk for deres nynazistiske sympatier. ”Syv Tre” fik et tragisk efterspil, da en af de medvirkende i stykket kort tid efter projektet var afsluttet var med til at skyde og dræbe to politibetjente. Samme forår opførtes stykket ”Under”, og i efteråret 1999 præsenterede Lars Norén anden del af trilogien Klassernes Død: ”Skyggedrengene”. Handlingen udspillede sig denne gang på en anstalt for seksualforbrydere og svært kriminelle. Efter enakterne ”Akt” og ”Kommer og Forsvinder” i 2001 skrev og instruerede Lars Norén i 2002 ”Stille Vand” hvor han satte den jødernes identitet og nyere historie under lup. I 2003 fik Lars Norén med ”Kyla” også tag i et yngre publikum. Alle de nævnte dramaer er produceret mens Lars Norén har været kunstnerisk leder af Riksteaterns dramatiske afdeling. For tiden arbejder han med opsætningen af et af sine egne stykker i Frankrig og Schweiz og om et års tid er der planlagt premiere på den afsluttende forestilling i trilogien Klassernes Død. Lars Norén er en meget produktiv kunstner, her er kun medtaget hans seneste dramatiske værker i Sverige.