Trykt i Havnen, juni 2003

Christianshavns tankstationer

 

Havnen har mødt fodboldtræner, tryllekunstner, skuespiller mmm Thomas Hedemann og bedt ham give et signalement af Christianshavn og Christiania

 

”Hvis du skal i avisen, så skal du enten beskæftige dig med politik eller være aktuel…du er ingen af delene!” Sådan lød beskeden fra Anja, Thomas’ kone, inden han forsvandt ud af døren for at deltage i dette interview, formodentlig det sidste interview i Havnen. Og hun har ret. Thomas er vel nærmest så uaktuel som man kan blive. Han er født i Jylland og politik taler vi ikke om i løbet af de par timer vi mødes. Til gengæld bliver der talt en hel del om Jylland og han genkender rigtig meget af barndommens provins – Silkeborg, Kolding Læsø osv - på Christianshavn og Christiania. ”Her finder du sladderkællingen, janteloven og den jyske landsby. Måske i virkeligheden mere på Christiania end på selve Christianshavn”, præciserer han. ”På Christianshavn har der altid været en tolerance overfor det anderledes og det fremmede. Man mærker sømandskulturen stadigvæk. Det er utænkeligt at Christiania kunne opstå et andet sted end på Christianshavn.” På det sidste er Thomas blevet mere kritisk overfor Christiania – utilfredsheden skyldes Pusherstreet og også den trafik det medfører.”Hashen handles som i et kæmpe supermarked. Jeg synes jo dybest set at man bør frigive hashen og jeg er meget bekymret for om handlen rykker ind i skolegården sammen med hårde stoffer hvis regeringen for alvor får held med at lukke Pusherstreet. Men det er ikke Christianiafællesskabet der tjener på handlen, men enkeltpersoner, og det er forkert. Christianitterne er blevet for introverte, og mangler kampånd.”

Hvis Christianitterne får taget ordentlig hånd om Pusherstreet – problematikken kan vi få et helt godt naboskab igen. Jeg vil ikke have Christiania lukket (min svigermor og en masse af mine venner bor der i øvrigt) så det er ikke med den bagtanke at jeg udtaler mig kritisk overfor Christiania. Selv er han meget glad for at bo på Christianshavn hvor hans to drenge stortrives. ”Christiania burde egentlig være det bedste argument for at skaffe midler til aktiviteter for børn. Men sandheden er desværre, at de bedste idéer og største økonomiske indsprøjtning til børnekulturen er kommet fra pusherne. Det er dem der har bygget skater- og baketballbane til ungerne.” Samtalen bevæger sig over i retning af børn, og her liver Thomas for alvor op. Han har i mange år været fodboldtræner i CIK hvor han sammen med Flemming Maler – en usædvanlig højtråbende, flink og korpulent herre man ikke kan undgå at bemærke når man opholder sig på Kløvermarken – har været det faste trænerteam for sønnen Sofus’ årgang. ”Jeg har ikke noget videre forstand på fodbold, og jeg stod af efter DBU’s A-kursus (= laveste niveau red.). Det er legen og interessen der er det vigtigste.”  Han er også bestyrelsesformand for Christianshavns Fritidshjem og selv et stort, professionelt legebarn. Han er en dygtig tryllekunstner og optræder professionelt med det.

”Forældreengagementet på Christianshavn er forsvindende lille, og det er meget trist. Alle ved at ungerne har brug for nærhed, har brug for at deres mor og/eller far er der, men netop på Christianshavn er det alt for almindeligt at børnene kun har hinanden. Der er for få voksne omkring børnene i dag, hjemmet er blevet til en tankstation hvor man kun lige får opfyldt de mest elementære behov inden man racer videre til sit næste projekt eller den nærmeste skærm. Det er både et stort problem i CIK hvor de ældste årgange har det med at gå i opløsning fordi der ikke er opbakning nok, men måske endnu mere i skolen hvor lærerne mere og mere skal opdrage eleverne i stedet for at undervise. De voksne er ikke længere i stand til at tage affære overfor deres egne børn, de forventer at læreren eller træneren griber ind”. ”Det nære er det svære”, fortsætter han, ”det er min klare fornemmelse at problemet er større på Christianshavn end i fx Jylland. Jeg har været til krisemøder i CIK hvor ingen forældre dukkede op. Vi har alt for travlt, vi surfer rundt mellem millioner af muligheder, men de ting der er tæt på os og hvor vi virkelig kan gøre en forskel  dem svigter vi.”

 

Thomas er autodidakt skuespiller og har haft en lang række forskellige mindre filmroller. For nylig var han betjent i ”Rejseholdet” og forude venter en mindre filmrolle i en ny film af Erik Clausen. Men han skal passe på han ikke bliver for kendt, for Thomas har udviklet sit eget koncept som består af set-ups og undercover roller til firma- og privatfester hvor han ikke må blive genkendt. Han har også arbejdet som instruktør, og han kan især godt lide at arbejde med amatører. ”De har et godt drive, og jeg kan godt lide at skubbe dem længere ud end de selv tror de kan gå.”

Fremtiden kan godt synes dyster efter at have talt med Thomas Hedemann, men bag al snakken om manglende nærhed og kritikken af Christiania fornemmer man ud over et ægte jyske lune også et oprigtigt engagement og en lyst til at tage kampen op mod de negative kræfter på Havnen og Christiania. Det er benzin med et højt oktantal der driver motoren, og det er nok den slags benzin der skal til for at holde vor tids skrøbelige fællesskaber kørende. Spørg bare de mere end 30 unger der hver tirsdag og torsdag sætter Thomas og Flemming stævne på Kløvermarken.

 

-jfh-

 

Thomas Hedemann som de fleste kender ham i stiveste CIK-outfit og foran de røde barakker på Kløvermarken