Freestyle, north shore, drops, freeride og dirtjump på Holmen

Af Jens Frimann Hansen

 

Trykt i Havnen juni, 2003

 

Jeg vidste ikke der var en cykelbane på Holmen og jeg opdagede den kun ved et tilfælde. Efter marinen er fortrukket fra området ca. mellem Halvtolv og Christiania har en gruppe unge mountainbikeentusiaster planeret og udbygget nogle jordvolde ved hvad der før har været oplagspladser til småbåde. Fra Daneskjold-Samsøes Allé kan man næsten ikke se dem, og heller ikke fra Refshalevej, for de ligger godt skjult bag poppelraderne. Men fra Halvtolv har man flere steder en fremragende udsigt til cykelbanen.

 

Rasmus og Kenneth har været med i tre år. Hvad jeg tror er en almindelig mountainbike viser sig at være en motherfucker af en specialbygget freestyle-cykel til små 60.000 kr. De mener det alvorligt de knægte. De kommer jævnligt forbi banen der faktisk er det eneste sted i København hvor de kan dyrke deres sport uden at genere andre. De har prøvet at cykle ned ad trapperne til Metroen på Nørreport, og de har også cyklet i parkerne og i skovene i omegnen af København, men de er sjældent populære og kommer ofte i cambolage med andre brugere og borgere. Men her på Holmen har de fundet et sted de indtil videre godt tør at kalde deres eget. De er en slags cykelsportens hiphoppere, samme dresscode og samme musiksmag, og mange af dem kører også på skateboard. Freeride og dirtjump er så hjemmevante termer at jeg som en dum uvidende ikke engang tør spørge dem om hvad de betyder.

 

De bygger små cykelstier af brædder, north shore hedder det. Et vidt forgrenet system af disse urgamle stier som egentlig stammer fra nogle canadiske indianerstammer breder sig udover området. Fascinerende. Nogle af stierne ender på toppen af en jordknold hvorfra der er et frit fald på halvanden meter. Herfra laver de drops….ud i ingenting….indtil de rammer jorden. Engang imellem har de måttet ringe efter ambulancen, Kenneth har engang brækket kravebenet.

 

Ikke langt fra hvor jeg bor var der et jerngelænder ved en trappe som fører op på volden. En dag jeg kom forbi var der pludselig forsamlet en masse skatere og en sendevogn fra en landsdækkende tv-kanal. Det viste sig at det var et uofficielt danmarksmesterskab i grinding (= man hopper op på gelænderet med sit skateboard og kurer herefter på brættet ned) – en halvfarlig sport, men kendt fra Jackass-programmerne på MTV. Vores gelænder var ifølge knægtene danmarksberømt fordi det var landets bedste. Da velmenende folk i kommunens Vej- og Parkafdeling fandt ud af hvad deres gelænder i virkeligheden blev brugt til rykkede de ud og monterede jernbolte på gelænderet, så det nu kun var forbeholdt ældre damer og hashvrag der søgte naturens vederkvægelse på volden. Godt tænkt, men hvad blev der egentlig af de unge og det liv der samlede sig omkring vores gelænder? Og vil noget lignende ske med cykelbanen?

 

Ikke langt fra cykelbanen ligger spejdernes museum og samlingssted på Holmen. Den veltilrettelagte græsplæne med ildsted står i skærende kontrast til cykelbanens vildnis med dens bjørneklør og de gamle køleskabe og andet jernskrot som et natursvinene har dumpet. Både det organiserede og velplejede og det vilde selvforanstaltede initiativ er vigtigt, vores børn skal både kunne mødes med det traditionelle og have chancen til at udvikle deres eget. Og den uorganiserede idræt har faktisk en høj stjerne hos Københavns Kommunes kulturdirektør Carsten Haurum, så måske kan man nære et velbegrundet håb om at cykelbanen også ligger der om 10 år.