After party

 

Kommentar af Jens Frimann Hansen

Farcen om busslusen på Holmen er nået til en foreløbig afslutning. Et skilt som forbyder gennemkørende trafik over broen var hvad det kunne blive til. Skiltet blev kun realitet efter et massivt pres fra lokalrådets trafikgruppe. Skiltet får en prøveperiode på et år hvorefter løsningen tages op til revision. I den givne situation var det det bedste man kunne opnå. Som passiv tilskuer til hele det absurde spil om busslusen har man mest af alt lyst til at stille sig op på rådhuset og råbe RØV ud over forsamlingen, for vi må ikke glemme hvad det hele handler om.
I de sidste mange år er trafikken kun steget i Prinsessegade. Bare inden for de sidste par år er der etableret flere hundrede nye boliger, flere hundrede nye arbejdspladser og flere hundrede nye studiepladser på Holmen. Samtidig er Prinsessegade den primære rute til flere af Københavns største turistatraktioner, herunder Christiania, som nogen påstår er den bydel i København der har flest biler pr. indbygger. Hertil skal så lægges operaen der åbner om føje år med 3000 sæder til publikum og som i sig selv vil være en arbejdsplads for nogle hundrede mennesker. Ingen forestiller sig vel, som Per Arnoldi vittigt bemærkede i radioen, at borgerfruer fra Gentofte, der har brugt et par timer på den helt store håropsats, har tænkt sig at tage toget eller bussen. Selvom arbejdspladser også er blevet nedlagt – på Flådestation Holmen og hele B&W – så kan man roligt sige af belastningen af Prinsessegade ikke er blevet mindre og at trafikken i gaden er blevet mere diffus.
I Halfdan Rasmussens barndom, i 20’erne, var alle i Prinsessegade proletarer. Når Christian X kom ridende gennem gaden lod han som om børnenes tilråb LORTEKONGE var fanfarer. Der stank af kattepis og Kentuckyskrå i  opgangene, sporvognen skreg fortørnet ved Bodenhoffs Plads på vej ned i Aladdinkvarteret og kom frem ved hospitalet, mens branderter gik i pendulfart fra Høvlen og til ”2’ Kreds”.  I dag ser gaden anderledes ud. Ved Vor Frelsers Kirke kan vi møde en flok japanske turister eller et festklædt selskab på vej til bryllup i kirken. En turistbus speeder op på vej ned mod Christiania og en ung pige med kontrabas bag på cyklen er ved at vælte da skolelæreren forsøger at holde samling på sine 28 børn der er på vej til at krydse vejen i fodgængerfeltet ved Bådsmandsstræde. En pushervagt med headset og intercom foran Christianias hovedindgang griner stille da en taxapassager smækker en bildør op i en forbikørende cykelvogn, en ung fyr med omvendt kasket foretager en sindssyg overhaling af hele rækken af biler der venter på grønt lys ved Sankt Annæ Gade osv. osv. Alle christianshavnere kender Prinsessegade, der mere end nogen anden gade – og i hvert fald langt bedre end Torvegades anonyme gennemkørende trafik - fortæller vor tids historie om Christianshavn.
Jeg tror at det også i den sammenhæng er vigtigt at fastholde at ingen har særrettigheder i forhold til Prinsessegade. Vi skal alle sammen være her – beboerne, turisterne, skolebørnene, taxaerne, de studerende, arbejderne, ja, selv pusherne. Men det der er så frustrerende og beklageligt for os alle sammen, det er at politikerne og embedsmændene i Vej og Park enten har kastet håndklædet i ringen eller deltager i et svært gennemskueligt magtspil og nægter at påtage sig det ansvar som de er valgt til at varetage. I al sin enkelhed skal de regulere færdslen så så mange hensyn som muligt tilgodeses, og så samfærdslen kan ske på en betryggende og sikker måde i Prinsessegade. Sådan er det ikke i dag, Prinsessegade ligner en sigøjnerlejr eller et Klondyke, og taberne bliver - som altid - de svage trafikanter, først og fremmest de 1600 børn der har deres daglige gang i gaden, men også de ældre og cyklisterne der fortsat risikerer at få en taxadør i cykelhjulet ud for Christianias hovedindgang. Og når politikerne ikke evner eller tør påtage sig det ansvar, så bliver det trafikanterne selv der udarbejder deres uskrevne love, og det har vist sig at være livsfarligt. Webavisen www.ch1.dk har berettet om et par tilfælde hvor christianshavnere der har taget sagen i egen hånd er blevet jagtet af vrede bilister med knive. En ting er at komme til skade i en trafikulykke, noget andet er at få knaldet sig en i et slagsmål om vigepligten.
Busslusen på Holmen har længe været et symbol på politikernes vægring mod at tage hånd om trafikproblemerne på Christianshavn. Det har taget Morten Lind og Birte Pedersen i Lokalrådets trafikgruppe mange timer og en kvalificeret indsats at nå så langt som til at skulle acceptere at to midlertidige skilte i den givne situation var det bedste man kunne opnå. Busslusen er bare kun toppen af problemet i Prinsessegade, problemerne fortsætter langt ned i gaden. Det har længe været en stående joke at trafikudvalget i lokalrådet har fejret sit 25-års jubilæum og at trafikken kun er blevet værre. Hvis man vender den lidt om, så kan man også konstatere at i de 25 år man har forhandlet med rådhuset er der ikke kommet et eneste trafikforbedrende forslag fra den kant. Trafikken er nemlig kun blevet værre, og man kan vel næppe kalde de såkaldte rødmalede fartdæmpende bump som man uden problemer kan forcere med dårlige støddæmpere og med mere end 100 km/t uden risiko for at miste sit bundkar, for en fartdæmpende foranstaltning? Et skilt i hver ende, det var hvad det blev til i denne omgang. Næste gang vil vi gerne se en helhedsplan for hele Prinsessegade med reelle forbedringer for de svage trafikanter.