Røret

Hver morgen omkring klokken ni, om vinteren kan det godt blive lidt senere, mødes en kreds af Christianshavns bolværksmatroser ved kanalen, dér hvor Brobergsgade løber ud i Ovengaden oven Vandet. De køber dagens første pilsnere i Albert Jensens købmandsbutik, hvorefter de skrår over gaden og samler sig i en lille klynge ved de gamle træskibe, der ligger i denne del af kanalen. De medbragte hunde får en skål frisk vand og papstykker lægges ud på den våde bænk. Overfor ligger glasfiberbådene på en lang lige række udfor ”den gule misundelse”. På den anden side af kanalen er der ikke tilnærmelsesvis det samme liv, bortset fra i weekends, hvor der til gengæld er et opløb af folk, der skal indsnuse den autencitet de selv er med til at ødelægge.

Den lille klynge, som de spadserende langs kanalen må vige udenom, kender godt båden med det besynderlige navn ”Røret”. ”Røret” og ”Nyord” står malet med hvide bogstaver på den sorttjærede båd. Var det ikke for en kreds af gårdmænd på øen Nyord nordvest for Møn var ”Røret” aldrig blevet bygget. Omkring 1900 enedes de om at Nyord, som andre af Danmarks småøer, skulle have en fast postforbindelse til den nærliggende købstad Stege. I første omgang anskaffede man en båd fra Snekkersten. Den var opkaldt efter en populær slager og hed ”Ravrøret”, men der var for mange problemer med den, især om vinteren, hvor den tyndeste is satte en stopper for sejladsen. I 1902 blev ”Røret” søsat fra skibsbygger Hansens værft i Nykøbing Falster. Egentlig havde højskoleforstanderen og præsten på Nyord bestemt at den skulle hedde ”Njor”, men i aviserne og i folkemunde blev den aldrig kaldt andet end ”Det nye rør” eller slet og ret ”Røret”. Men fødslen var ikke let. ”Røret” var som en af de første danske skibe forsynet med en benzinmotor. Og motoren havde sine luner, avisen kunne flere gange berette om at Nyordposten kom gående til Stege.

I godt 65 år fragtede ”Røret” passagerer, post og last mellem Nyord og Stege. Benzinmotoren blev efter nogle år udskiftet med en af petroleum og bådens rig kom under de to verdenskrige flittigt i brug. Skibet blev ombygget adskillige gange inden det i slutningen af 60’erne, hvor Nyord blev landfast med Møn, blev taget ud af drift. ”Røret” havde sine op- og nedture, umiddelbart inden 2. verdenskrig var den med til at bjærge de strandede lig fra et tysk mineskib, der var sprunget i luften, og under krigen blev ”Røret” kapret af frihedskæmpere og sejlet til Sverige og så videre, og så videre. For selv om ”Røret” lå i sin monotone rute mellem købstaden og den lille ø, så havde den også sin andel af historien, og sin i plads i passagernes drømme om rejsens udkomme.

Det var i starten af 70’erne at den nuværende ejer overtog skibet. Han restaurerede det forbilledligt men det var aldrig gået, hvis ikke ø-boerne havde hjulpet til. Anker Stolt havde mejeriet på Nyord, han var en tid færgemand, graver på kirkegården og havnefoged. Han lånte den nye ejer værktøj og har sikkert også givet en hånd med med selve arbejdet. Da ”Røret” sejlede mellem Nyord og Stege bemærkede ingen, at ”Røret” var et smukt skib. Det kan man nu overbevise sig om ved at gå en tur en langs Christianshavns Kanal.

Rørdoktoren”, kaldte nyordboerne lægen fra Nordsjælland, der i 1973 købte postbåden og istandsatte den med hjælp fra nyordboerne. På billedet ses ”Røret” på sin anden jomfrusejlads i 1982.

J. F. Hansen

Trykt i Havnen, januar 2001