Ny cirkus: Tigerliljer og sigøjnere
af Jens Frimann Hansen

trykt i Havnen, sept. 2000.

Københavns Internationale Sommerscene har i år henlagt et par af sine arrangementer på havnen, ligesom Store Havnedag i slutningen af august arrangerede en lang række kulturelle aktiviteter på Christianshavn og Holmen. Især Københavns Havn har været i fokus ikke mindst fordi man har timet de kulturelle tiltag med offentliggørelsen af helhedsplanen for Københavns Havn.

The Tiger Lilies er en engelsk trio bestående af Martyn Jaques (accordion og sang), Adrian Stout (kontrabas) og Adrian Hughes (percussion). De har markeret sig især i England, hvor deres musik - der har synlige lån fra cabaretgenren og den mere karismatiske og folkinspirerede del af rockmusikken - har vundet udbredelse i avantgarde kredse. De besøgte Danmark sidste år, hvor de i MusikTeatret Albertslund var med i forestillingen Shockheaded Peter, der tog anmelderne med storm. Og det er da også først og fremmest de tre musikere, der er med til at bære forestillingen Tiger Lilies Variete. Deres inciterende sange om ludere, alfonser, lommetyve og freakshows - "The freakshow is the best in town / The freakshow is the worst around" - placerer forestillingen i finkulturens absolutte periferi. Man kan måske mene, at forestillingen står svagere hvad de visuelle indtryk angår. Tiger Lilies Variete inddrager kontorzionister, akrobater, jonglører og klovner, samt arbejder bevidst med lys og skyggebilleder, som projiceres op på en skærm bag scenen. Artisternes indslag kommer overvejende i små doser, hvor musikkerne et øjeblik træder i baggrunden. Der er ikke så meget fokus på præstationen, som på skønheden, selvom det var svært ikke at klappe anerkendende, når jongløren Buba balancerer rundt med tændt cigar, et vandglas fyldt med vand og en genstridig hat. Eller, i slutnumret hvor akrobaterne Lisa og Tim med deres kroppe maler et erotisk møde mellem mand og kvinde i et reb tre meter over jorden.

Alt i alt en rigtig god aften i Den Grå Hal, hvor man skulle være mere end almindeligt stivnakket, for ikke at lade sig rive med.

Romanés Cirque Tsigane er et fransk cirkus med rødder i sigøjnerkulturen. Mens Søværnets helikoptere endnu snurrede over Holmen og bomberne sprang i havnen under den store havnefest, indledte de deres forestillingsrække i et telt på Holmen. Cirkusets historie går tilbage til 1. Verdenskrig, men som 25-årig brød cirkusdirektøren Alexandre Romanés familietraditionen og begyndte at optræde på gaden. Han mødte digtere som Jean Genet og arbejdede bl.a. sammen med ham om at producere en cirkusforestilling. 10 år senere vendte han tilbage og begyndte at turnere med sit eget familiecirkus.

At sigøjnernes stærke familiebånd og deres kultur er en vigtig del af forestillingen, fornemmer man især da patriarken træder frem og lader sine arme være sikkerhedsnet for den yngstes akrobatiske øvelser i rebene. Man bemærker det i kvindernes uudgrundelige blik, når de sidder i en halvkreds og betragter jongløren og publikum. Man fornemmer det i musikken, der hele tiden hjælper de artistiske indslag til at nå publikum.

De artistiske indslag er for så vidt klassiske cirkusnumre, men de får alligevel en dobbelt mening. Som sigøjnerne selv ikke rigtig passer ind i en præstationsorienteret kultur, ville de enkelte indslag heller ikke gøre sig i en anden sammenhæng eller i et andet cirkus, opført af andre artister. Men fordi man kan iagttage så mange andre aspekter i forestillingen bliver den i sin helhed til noget særligt, der vanskeligt lader sig erstatte. I programmet skriver Alexandre Romanés: "Jeg havde aldrig forestillet mig, at vi skulle få så megen succes med en forestilling, der er så enkel og prunkløs". På sin vis forstår man hans undren. På den anden side er forestillingen en lille perle, der fortæller os en historie om noget, vi måske allerede har mistet.

Akrobaterne Lisa og Tim fra Tiger Lilies Variete danser en erotisk pas de deux i et reb tre meter over jorden. Det er ikke særlig farligt, men til gengæld meget smukt.

Tiger Lilies og Romanés Tsigane spillede på Holmen i slutningen af august 2000.