En sommerforkølelse

af Jens Frimann Hansen

Næstved Tidende, 15. juni 1999.

"En sommerforkølelse" - kalder Møn-redaktøren Svend Klarskov to unge journalistelevers forsøg på at kortlægge magtstrukturerne på Møn.

I en artikel i Press beskrev de en kommunaldirektør, hvis ambition det er at drive kommunen som en forretning, en bankdirektør, der har fire politikere fra byrådets økonomiudvalg siddende i sin banks repræsentantskab eller bestyrelse og en borgmester, som hele tiden erklærer sig inhabil, borgmesteren sidder i en konkurrerende banks bestyrelse. Redaktøren selv er nævnt i artiklen. De to journalistelever skriver om Klarskov, at han har sin gang hos kommunaldirektøren, og at de to har en underhåndsaftale om, at redaktøren får alle historierne fra direktionsgangen, på betingelse af at han ikke skriver om dem i avisen (!). Watergate lod sig næppe opklare udfra de samme præmisser.

Da Press udkommer er der en syden på øen. Bladet bliver revet væk i forretningerne, og først efter en ekstra indsats fra en af de altid så flinke ansatte på biblioteket, lykkes det for undertegnede at få Press udleveret til gennemsyn på biblioteket. I TV2-Øst forsøger man forgæves at få en kommentar fra kommunaldirektøren. I Møns Tidende kan man læse et interview foretaget af Klarskov med borgmesteren, hvor hun tilbageviser angrebene på sin person og sin kommune. Hun er skuffet over de mange anonyme kilder. Om mandagen skriver Klarskov i en kommentar, at hverken kommunaldirektøren eller bankdirektøren har gjort sig skyldige i andet end at drive forretning. Og det er ikke ulovligt, skriver Klarskov, og han fortsætter, "Derved bliver sigtelsen tom".

Vel hviler de to unge pigers artikel på anonyme kilder (Klarskov gør i en artikel en del ud af at afsløre hvem det er der har sladret), men nu er der hverken i retlig eller i overført betydning tale om deciderede beskyldninger og da slet ikke en sigtelse. Ret beset gør pigerne ikke andet end at afdække nogle forhold omkring magtspillet på Møn. Man kan være enig eller uenig med de to journalister, men uanset hvilken holdning man vælger fortjener deres journalistiske arbejde, at man forholder sig seriøst og sagligt til artiklen. Klarskovs tilbagevisning af pigernes artikel er både urimelig og unanceret, eftersom Klarskov ikke kommer med et eneste argument, der på et sagligt grundlag dementerer så meget som et tilfælde af den kasketforvirring og de røgslør der, ifølge artiklen, indhyler beslutningsprocesserne i Møn Kommune.

Måske kan kildernes ønske om anonymitet forklares med frygten for repressalier. I mindst et tilfælde har kommunaldirektøren givet en ansat mundkurv på. Det er beskæmmende, at Møns Tidende har opfattet de to pigers artikel som et angreb, og at redaktøren har anlagt strudsens strategi, ved at stikke hovedet i jorden og kalde det hele for "en sommerforkølelse".

Jeg tror Møns Tidende undervurderer sine læsere ved at lade Klarskov skrive artiklerne i en sag hvor han selv er omtalt i overskriften som indehaver af en rolle i spillet. Hellere skulle man, anonyme kilder eller ej, have taget pigernes udfordring op og forsøgt at komme til bunds i sagerne, få dem afvist eller bekræftet, og vigtigst af alt, invitere til en altid nødvendig debat om magtspillet i den lille kommune. Men måske er det her hunden ligger begravet. Måske ønsker ingen af de involverede personer at beslutningsprocesserne kommer for en dag. Flere af dem har i hvert fald været bemærkelsesværdig tavse.