Knockout på Internettet

Information, 14. januar 1999

Køb ikke Graffs Pessimisme. Lad os lære kommende generationer at få et kritisk og refleksivt forhold til både nye og gamle medietyper

I Informations kronik den 8. januar kunne man læse om en ung handicappet kvindes forventninger til Internettet og hendes efterfølgende bristede illusioner, da hendes computer og modem ikke var konfigureret korrekt. Forventningerne til Internettet var ellers høje. "Fascination", "kompensation for handicap", "mirakelkur", "udvidelse af intellektuel horisont", er blot nogle af de vendinger hvormed kronikøren omtaler Internettet. En omvendt guldgrubbe Men det ender i fortvivlelse.

Kronikken, der er skrevet af Vibeke Baden Laursen, har på sin højre flanke et indlæg af cand.merc.dat. Carsten Graff. Helt i tråd med kronikørens oplevelser skriver han at: "mange tror, at computeren og Internettet er en guldgruppe for de handicappede (...), men ofte forholder det sig lige omvendt." En pointe hos Graff, der næppe kan siges at bidrage til den nuancering af debatten om de nye medier, som han selv efterlyser. For sandheden ligger vel et sted der imellem. I hvert fald kan mange fysisk handicappede kommunikere og tilegne sig viden på Internettet på helt jævnbyrdige vilkår med ikke-handicappede. Om det så ligefrem kaster en magistergrad af sig, afhænger vel ikke så meget af Internettet, som af brugeren.

Carsten Graff fremhæver ganske rigtigt, at der ved indførelsen af nye edb-systemer sædvanligvis er tre grupper af tabere: de gamle, de handicappede og børnene. Spørgsmålet er hvordan vi ruster disse grupper om ikke til at blive vindere, så dog i det mindste til at kunne følge med i udviklingen og få indsigt og andel i den informationsteknologiske udvikling. Kan, kan ikke Uden at jeg her skal legitimere, at ministre og skoler i disse tider investerer i edb-udstyr for milliarder, en tendens man kan frygte sker på bekostning af skolernes åndelige såvel som fysiske vedligehold, er tanken i og for sig god og sund. Lad os lære kommende generationer at få et kritisk og refleksivt forhold til både nye og gamle medietyper. Lad os både lære og få erfaring med hvad teknologien kan og ikke mindst hvad den ikke kan, så vi undgår både dilettantisme og de tekniske og mentale knockouts, som kronikken skitserer.

Man kan som Carsten Graff vælge at hoppe af det teknologiske højhastighedstog, som kronikøren kaste sig ud på sporene foran det eller man kan blive på toget og gøre sit til at det ikke kører af sporet. Uanset hvad man vælger er det et uomgængeligt krav, hvis man altså vil redde sagligheden og nuancerne i debatten, at man som et minimum ved hvad det er man taler om og at man altså har et vist kendskab til hvad informationsteknologi er og hvordan det virker. Det er hvad der bør sikres i fremtiden. Ikke kun for en elite, men for alle.