Gadens prinsesser

af Jens Frimann Hansen

Trykt i Christianshavneren, maj, 1999.

Mere end 200 børn og voksne deltog i en happening der bl.a. satte fokus på trafikproblemerne i Prinsessegade

Og det var Prinsessegade
hvor alle var proletarer
og Christian den sidste og længste
kom ridende strunk og høj
og prøved på at lade som om der blev blæst fanfarer
når vi råbte "Lortekonge"
og skræmte det gamle øg

Nej, Prinsessegade har aldrig haft fine fornemmelser, men en torsdag i marts kunne man alligevel se 200 af hverdagens prinsesser, børn fra fritidshjem på Christianshavn, bugte sig som en slange ned gennem gaden, helt nede fra volden og til hovedindgangen på Christiania. Til Vor Frelsers udsøgte fornøjelse skrålede de i vilden sky klassikerne: "Jeg er så glad for min cykel", "Oles nye autobil" og "Posemandens bil". Sidstnævnte er skrevet af Halfdan Rasmussen. Helt oppe i det nordligste Sjælland havde han fået nys om arrangementet og sendte prompte en check på 300 kr. til sponsorering af prinsessekronerne. Halfdan Rasmussen, der er et stykke oppe i firserne, er født og opvokset på Christianshavn og har blandt andet viet en digtsamling til bydelen.

Og huset hvor farmor bode
var gennemkrydset af gange
og stank af forpulede katte
og pis og Kentuckyskrå.
Der sad hun ved sin kommode
som var hun en livstidsfange
og snakkede ondt om mange
og kærligt om nogle få

Da slangen nåede Torvegade måtte den bides over fire gange. På opfordring fra et fritidshjem har den grønne mand til glæde for børn og gamle fået bevilliget fire sekunder ekstra, men stadigvæk langt fra nok til at alle 200 børn kunne nå over på en gang. To betjente udsendt fra Station Fire havde til undren for børn og voksne fået strenge ordrer til ikke at gribe ind og standse trafikken og hjælpe børnene sikkert over Torvegade. Havde det været i 60’erne og havde børnene været ællinger ville politiet have ladet dem krydse gaden under deres beskyttelse. Men vi er i 90’erne, hvor bilerne for længst har vundet slaget om gaden. Heller ikke ved krydset i Sankt Annæ Gade lod de to betjente sig friste til at hjælpe børnene. Synligt beklemt læner de sig op af deres to medbragte mountainbikes på det modsatte fortorv. Men heldigvis råder den grønne mand i Sankt Annæ Gade over næsten lige så mange sekunder som bilernes lyssignal, så her kan børneslangen nøjes med at dele sig i tre.

Og sporvognen skreg fortørnet
ved Bodenhoffs Plads og kørte
på togt i Aladdinkvarteret
hvor ikke een turban sås,
og stangen sprang af ved hjørnet
hvor slagterens hund forførte
en anden slags hund så grundigt
at intet ku misforstås.

Børnene er ledsaget af et hold pædagoger, hvoraf flere har taget musikinstrumenter med og støtter skuespiller Kai Bredholt fra Odin Teatret, en af initiativtagerne til arrangementet. Odin Teatret har praktiseret byttehandler over hele verden. De optræder gratis mod at få en optræden igen, og her på Christianshavn er målet, at alle går i fælles procession til Operaen på Christiania, hvor fritidshjemmene, Odin Teatret, Christiania Børneteater og en række musikere fra Christiania vil udveksle optrædener. Det går lystigt af sted til en extended version af "Oles nye autobil" fra Sankt Annæ Gade til Bådsmandstræde. De mange børn går nu i sikkerhed bag Københavns Varmeforsynings afspærring inden de krydser vejen for at gå det sidste stykke ad Prinsessegade og ned til Christianias hovedindgang.

Og farmor kom frem i porten
og skuttede sig bag sjalet
og tømte sit blik for den harme
som hunde og børn gav glød
mens sommerens fjerne torden
gav genlyd bag hospitalet
hvor skrantende blå matroser
blev frelst fra den visse død.

På Christiania tager fanden ved de første unger. En herreløs vante og en tom vandflaske får et spark og snart er to knægte brudt ud af processionen, så pædagogerne må kommandere dem tilbage. Kursen er sat mod en anden af Christianshavns berømte gader, Pusherstreet, men allerede inden de 200 børn træder ind i Christianias kendteste gade har et "Hvad fanden sker der, mand?" bredt sig gennem gaden som en løbeild. Ghettoblasterne er blevet skruet ned og fjernsynene slukket, aldrig før har gaden været så stille som i de to minutter hvor prinsesserne passerer pusherne. Som en snegl der trækker sig tilbage i sit hus, står pusherne helt tavse bagerst i deres forretninger og ser ud på gaden, der for en sjælden gang skyld har måtte strække våben. Børnene har på to minutter opnået hvad ordensmagten synes at have opgivet efter 25 år med kampklædte betjente. Handlen standser et kort øjeblik og gaden synes at ligge stille. Først et minut eller to efter det sidste barn er passeret forbi hjørnet og Operaen er begyndt at blive fyldt med børn, stikker pusherne hovedet frem og snakken tager til igen.

Og sporvognen kom tilbage
og fræsede luften skinger
og branderter gik i pendulfart
fra "Høvlen" til "2’ Kreds"
og over Vor Frelsers tage
stak tårnet sin pegefinger
direkte op foran skolen
og lærernes sure fjæs

200 børn fylder godt i Operaen og det tager tid før alle børn er på plads. Først synger Bodenhoffs fritidshjem Kim Larsens "Byens Hotel" fra Værsgo-pladen. Anders fra Christiania Børneteater fortæller et eventyr og fanger børnene med rytmer og fakter inden Brobergsgade Fritidshjem opfører en sketch om et biluheld i Prinsessegade forårsaget af en fordrukken bilist. Pusherstreet stirrer bekymret op på Operaens tag, der er ved at løfte sig, da børnene kalder på Odin Teatrets klovn Van Gakk. Asger fra Phillip de Lange og en dreng fra et fritidshjem i Tårnby assisterer klovnen, og deres smil fra øre til øre er ikke til at tage fejl af. Efter klovnen er der fællessang for de voksne. Mens de kæmper med at få ørenlyd angriber ungerne Operaens hjemmebagte kage og de 25 liter saftevand, der kun lige slår til. De voksne får samlet deres børn og alle vender opløftet tilbage, hver til sit, men alligevel rigere på fællesskab og samhørighed. For det var vel hvad det egentlig handlede om denne eftermiddag i marts. At være en del af noget, at bidrage til et fællesskab og at få noget igen. Aldeles respektløst udført af børn, der som små argumenter kun bevæbnet med Halfdan Rasmussens, Poul Kjøllers og Harald Bergsteds børnesange, krydsede Christianshavn og Christiania uden hensyntagen til de fordomme og grænser, der hersker på begge sider af plankeværket.

Det indsatte digt er af Halfdan Rasmussen.